Sparringspartner
Jeg blev inspireret til at skrive et kort indlæg om vigtigheden af, at have god sparring med en eller flere af sine kolleger, efter jeg netop selv i en kortere periode har manglet en person i min afdeling.
Det er ikke ukendt, at flere hovedet tænker bedre end et, og sekundært er det ofte også sjovere at løse en opgave eller opfinde noget nyt, når man er et par stykker til at løfte hinanden og sparre. Fungerer sparring ikke imellem dig og din(e) kolleger, bør det være et punkt på næste afdelingsmøde. Det er i mine øjne meget vigtigt at denne del af arbejdspladsen er i top, da det som sagt vil kaste nogle særdeles gode resultater af sig. Mange virksomheder tænker mere på det som “et plus” - hvis man får ansat nogle der går godt i spænd sammen, og taler og udvikler proceserne/produkterne, er det tilfredsstillende men ikke et decideret mål.
Overvej om du og dine kolleger virkelig udnytter potentialet bag god sparring, og hvis ikke, så gør noget ved det!
25. July 2008 kl. 10:34
Jeg vil give dig helt ret!
Uden en god sparring kan det være svært at yde det optimale. Dette gælder både for både ansatte og ledere i alle virksomheder, og det der kan undre er, at fokus ofte ender på helt andre ting..
En god sparring kan være sparring med kolleger i hverdagen – denne form kan give et umiddelbart udbytte i form af bedre arbejdsklima og en højere grad af kreativitet end hvis hver enkelt medarbejder ”bare” passede sit job. Den interne sparring er vigtig for at fastholde nogle gode sociale relationer på arbejdspladsen.
For mange ledere og mellemledere kan en ekstern sparring være guld værd! Det er dog ikke alle virksomheder der er klar over det potentiale der kan ligge i en god ekstern sparring – og nogen er måske lidt bange for at ”åbne døren for meget” af hensyn til f.eks. konkurrenceforhold og måske en ubevidst frygt for, hvad andre skulle mene om de problemstillinger, der nu engang er i ens virksomhed. En god og konstruktiv sparring vil kunne løse op for mange problemstillinger og vil kunne hjælpe til at komme vide på et konstruktivt og fornuftigt grundlag – forudsætningen er, at tilliden mellem parterne er i orden og at man udviser 100% loyalitet og åbenhed!
Mange mellemledere ville kunne udvikle sig selv og dermed deres virksomhed langt bedre end de gør i dag, hvis de tør! Det kan være svært at gå til den øverste ledelse for at ”bede om lov” til at hyre en ekstern sparringpartner! Mange har langt lettere ved at formulere ønsker om deltagelse i kurser af forskellig art, fordi det umiddelbart kan sandsynliggøres at man her får et direkte brugbart værktøj i form af viden der kan omsættes direkte i virksomheden. Min påstand er, at der er mange mellemledere der vil kunne få et langt større udbytte af sparring – en sparring der kan udvikle den enkelte person og være med til at sikre motivation og samtidig vil give vedkommende nogle værktøjer der gør ham/hende i stand til langt bedre at kunne overskue problemstillinger samt at tage bedre hånd løsningen af dem.
Virksomhedsrådgiveren fungerer i dag som sparringpartner for ledelse og bestyrelse i virksomheder, men har også plads og mulighed for sparring med mellemledere i virksomhederne. Min anbefaling er, at hvis man som mellemleder går rundt med nogle uløste problemer, nogle formodninger om at tingene måske kunne gøre på en anderledes og bedre måde, men at man ikke lige kan se eller udtrykke hvordan, så skal man kontakte en professionel sparringpartner for at komme videre på en konstruktiv måde. Sparringpartneren kan i mange tilfælde hjælpe med at præsentere behovet og mulighederne for ledelsen og dermed være medvirkende til at skabe en bedre arbejdsplads.
Venlig hilsen
Bo Otterstrøm
www.virksomhedsraadgiveren.dk - www.virkdom.dk