Der findes efterhånden en hel del gode linkkataloger og artikelsider på internettet, hvor man gratis kan tilmelde sit site med en beskrivelse samt et eller flere links. Det er jo dejligt, for linkbuilding er en grundpille i søgemaskineoptimering, og på den måde kan vi opnå øget synlighed på internettet. Men prøv engang at forestille dig, hvis din linkbuilding var mere værdifuld – altså ikke kun gav din hjemmeside et boost på dine søgeord, men rent faktisk også gav dit firma en masse gratis branding i søgemaskinerne. Er du med på hvordan, og hvad jeg mener?



Det er overhovedet ikke, i nogen som helst udstrækning, raketvidenskab – men det behøver det jo så sandeligt heller at være for at være værdiskabende og skaffe dig flere kunder.
Her kommer den så: Det, der er vigtigt at vide er, at nogle linkkataloger og artikelsider indekseres utroligt hurtigt og har en høj trust. Når du så skriver en helt unik og fantastisk beskrivelse af din virksomheds evner på en af disse sider (du kunne jo selvfølgelig aldrig finde på at skrive noget hurtigt sludder eller kopiere noget tekst, der allerede står andre steder på nettet, vel?), sker det ofte, at de får nogle ret gode placeringer i søgemaskinerne – også på konkurrenceprægede søgeord! Altså især hvis du lige hjælper på vej med en god titel, der matcher nogle af dine relevante søgeord eller eventuelt dit firmanavn.
Det jeg siger er altså, at hvis du skruer din linkbuilding rigtigt sammen, får du gratis reklame på side 1, og det er selvfølgelig derfor, at det er hamrende vigtigt, at du skriver noget fornuftigt! Alt for mange springer over hvor gærdet er lavest og kopier hele eller store dele af linkbeskrivelsen – det må du selvfølgelig ikke gøre! Det skal være en unik og knaldhamrende god tekst, der sælger din virksomhed og hjemmeside på bedste vis – både i form af salgstekst og ikke mindst Call to Action. Derudover skal søgeordene jo tænkes ind i hele tilmeldingen, så du ikke bare taster de aktuelle ord under “søgeord”, og så tror den sag er klaret. Der skal være en rød tråd gennem hele tilmeldingen, hvis du vil gøre dig en forhåbning om, at få både effektfuld linkbuilding og branding på én gang!

Prøv dig bare frem, så finder du hurtigt nogle af de gode linksites jeg taler om. Får du lyst til, at dele de sitets du finder med andre, er du velkommen til at smide en kommentar her.