Overvejer du at investere i en ny hjemmeside? Eller måske en webshop? Så kommer der i dette indlæg et meget vigtigt råd til dig!

Jeg må indrømme, at det ærgrer mig lidt nogle gange, når ejere af en helt ny hjemmeside ringer til mig. De er så glade og stolte. Og sikkert med god ret, for deres nye hjemmeside er jo nok blevet meget pænere end den gamle. Og nu hvor deres nye hjemmeside er lanceret, vil de købe noget SEO, fordi deres hjemmeside skal selvfølgelig være meget synlig i søgemaskinerne.

Men. Herefter udvikler situationen sig ofte til ét af følgende to scenarier.

No problemo

Enten er sitet ganske fint bygget op. Platformen er SEO-venlig, der er lavet en fornuftig opbygning af indhold og linkarkitekturen hjælper søgemaskinerne med finde sitets indhold. Alt i alt kan jeg gå i gang med at lave SEO som vi kender det, uden at skulle lave nogle store ændringer i hjemmesidens konstruktion.

No no no…

Det andet udfald er straks værre. Her skal dele af sitets konstruktion laves om, eller i værste fald skal hele sitet laves om. Firmaet bag sitet har måske ingen eller begrænset indsigt i SEO, og det straffer kunderne.

Mange eksisterende websites som lanceres på en ny platform, får desuden ikke lavet korrekte 301-redirects, og det skader desværre også vores ranking.

Mange investerer store summer i en ny hjemmeside, og når disse problemer identificeres er processen overstået eller godt i gang. Det betyder at hjemmesiden først og fremmest bliver mindre synlig i søgemaskiner og dernæst dyrere end planlagt. Jeg har selv et par kunder, som kunne have sparet rigtigt mange penge ved at tænke SEO først, hjemmeside bagefter – og ikke omvendt.

Hvorfor tage chancen? Hvorfor bygge websitet og tænke på SEO bagefter? Det svarer lidt til, at vi ringer til en arkitekt, efter vi har købt et hus 😉

Tips til dig, der overvejer at investere i en ny hjemmeside:

1) Kontakt en ekstern SEO-konsulent, og få lavet en SEO-kravspecifikation før udarbejdelsen af din hjemmeside påbegyndes. Den eksterne konsulent bør følge med før, under og efter opbygningen af det nye site.

2) Brug et webbureau / en webdesigner der ved noget om SEO eller samarbejder med et SEO-firma (spørg ind til dette, tjek deres eget website, google dem, osv.).

Du er meget velkommen til at smide en kommentar herunder.

Mange tak fordi du læste med,

Rune Hansen

Opdatering 28/2 2013: Ønsker du at udskifte dit gamle website, tilbyder OnlinePartners nu at lave dig en ny hjemmeside inkl. SEO, hvilket måske kunne være relevant for nogle i denne sammenhæng.