Hvis der er én ting, jeg kan få sådan nogle aggressive psykopat-ticks i øjnene af, er det folk der forventer, at jeg vil prøve at overbevise dem om, at synlighed i søgemaskinerne kan have en værdi. Man kan vise dem eksempler, grafer, søgeordsanalyse og meget, men typen jeg hentyder til her, vil stadig side med hænderne over kors, og sige “Overbevis mig!”. Er det mig, der er for nærtagende, eller genkender i min sindstilstand?




I min jobfunktion er jeg både sælgeren og teknikeren, og det ligger mig meget nært, at tydeliggøre fordele og udbytte ved et produkt. Jeg elsker virkelig sælgerdelen af mit job, lige så meget som jeg elsker at få et site til at ranke godt på et vigtigt søgeord eller løfte omsætningen markant i en webshop.
Det er virkeligt sjældent at jeg møder typen, som dette indlæg drejer sig om, men for kort tid siden skete det igen, og så måtte jeg altså lige skrive lidt om det.

Jeg forstår godt, at mennesker har forskellige tilgange til tingene, og at en online marketing konsulent ser anderledes på tingene, end eks. en selvstændig revisor eller advokat. Men når alt kommer til at, er det hele jo et spørgsmål om udbytte i forhold til indskudt kapital. Altså ROI! (Return On Investment) Det helt fantastiske ved dette online univers er jo, at næsten alt kan måles. Ingen gætteri – bare måling. Det er da rimligt væsentligt at få med, og så er det egentligt ligemeget om vi taler Google Adwords, Facebook annoncer, et banner på Amino eller søgemaskineoptimering. Hvilke parametre man vil måle på, og hvad der afgør om en marketingkampagne har været en succes, kan variere meget fra virksomhed til virksomhed. Det kan bl.a. være trafik, omsætning eller konverteringer (tilmeldinger til nyhedsbrev, udfyldelse af en kontaktformular, køb, osv). Det afgørende er, at det kan lade sig gøre at måle effekten, og endda meget lettere end at måle effekten af en avisannonce eller en radioreklame.

Hvorfor er der så stadig nogle, der sidder med hænderne over kors og surmuler? Tja, jeg ved det ikke helt, men jeg tror, at det har noget med omstillingshastighed at gøre. Der er bare nogle, der kun kan se avisannoncer og telefonbøger som marketingredskaber. Sådan er det bare – det har virksomheden altid brugt, og det er der jo ingen grund til at ændre på. Eller er der? 😉 Dette indlæg er i høj grad et eksempel på selvterapi, og jeg kan faktisk mærke at det hjalp at skrive lidt om “dem”.

Lad mig afslutningsvist stille jer spørgsmålet, som jeg stillede i starten: Er det mig, der er for nærtagende, eller genkender i min sindstilstand?