Lever hulemanden stadig på Google?
Anders Fogh er måske ikke Googles hulemand mere?! Har Google rystet den semantiske pose?
Anders Fogh har længe haft en topplacering på søgeordet “hulemand” på Google. Det vidste du vel godt? En blanding af indgående links med “hulemand” som ankertekst, og senere en masse onlineskriveri om Anders Fogh som hulemand efter Roals Als satiretegninger, gjorde det længe muligt at få Google til at tro, at andersfogh.dk rent faktisk var det mest relevante svar på Google-søgningen “hulemand”. Sådan er det ikke mere. Du husker måske mit indlæg om Anders Fogh og hans topplacering på søgeordet hulemand? Nu ser det ud som om, at Google lader ham slippe. Jeg har ihvertfald ikke set hans site på side 1 på Google i en uges tid (tidligere lå han henholdsvis nummer 1 eller 2). Har du måske gjort dig nogle spændende observationer om semantik, hulemænd eller Anders Fogh? Hvis ja, så smid en kommentar 🙂
Nu ligger du nr. 1 på “hulemand”. 😉
Det lader til, at Google er blevet mere opmærksomme på sådanne resultater, hvadenten de skyldes en traditionel Google bomb med manipulation af ankertekster eller om de skyldes semantik. De har også lige ladet Obama slippe for at ranke på “failure”.
Problemet med Google bombs er jo, at de er svære at detektere automatisk, og Google må derfor rydde op manuelt.
Jeg er ret sikker på, det udelukkende handlede om semantik, da han lå der. Som vi har debatteret tidligere: Der var reelt kun ét indgående link til hans side med ankerteksten “hulemand”.
Om det er et handjob eller en algoritmisk ting må stå hen i det uvisse, men væk er han. Og det kan være noget algoritmisk, for der er visse andre søgninger, der også er blevet “normaliseret” og som før var præget af en semantisk kobling.
Martin@ Ja, jeg opdagede godt imorges, at Obama ikke længere kom frem på “failure” på Google. Dog er han i skrivende stund nr.1 på Yahoo.com på søgningen “misserable failure” 🙂
Thomas@: Jeg kan godt huske, at der kun var ganske få links med “hulemand” – du fremhævede bl.a. det link fra knus.info/bag.html. Kigger man på mængden af sider, der indeholder “anders fogh” og “hulemand”, er det heller ikke svært at tro, at det er ren semantik. Måske får Googles semantik lov til at vægte ekstra meget, hvis der bare er et par enkelte links med en passende ankertekst, som kan validerer den sematiske forståelse. Hvis det er den måde, Google validerer sin semantik på, kan de ganske få links der var med “hulemand” dengang, godt have haft en betydning også.
Matt Cutts har skrevet lidt om Google Bombs på det sidste, så det kan godt være de er blevet bedre til det:
http://www.mattcutts.com/blog/defuse-googlebomb/
http://googlepublicpolicy.blogspot.com/2009/01/detecting-new-googlebombs.html
Rosenstand: Hvilken metode bruger du til at undersøge om en given tekst er brugt som ankertekst?
Hej Jacob
Ja, der kan være noget om snakken. Lige apropos Googleboms, har du læst denne?: http://www.searchengineland.com/yahoo-obama-is-a-miserable-failure-16286
Jeg tror det er en blanding af et handjob, og en opdatering af en algoritme der ligger til grund for dette. For som tidligere nævnt, er mange af de kendte Google bombs, blevet disabled de sidste dage.
@Jacob W: Jeg har nogle værktøjer, vi selv har udviklet, som giver mig et præcist billede af ankertekster, PR på de linkende sites, antal links på den side, der linker til den, jeg undersøger etc. etc.
At undersøge det for andersfogh.dk er en operation, der varer ca. 30 sekunder. Godt værktøj er det halve arbejde 😉
Rosenstand: Tak for dit svar.
Det lyder sku som et smart værktøj. Jeg går ud fra det er en form for “frontend” til nogle andre tjenester/søgemaskiner på nettet, for I har vel ikke selv bots ude på nettet?
Nu kører jeg godt nok med Chrome, men en kombination af Yahoo Site Explorer og et firefox add-on kan vist også vise hvilken ankertekst der er brugt et sites indgående links. Nogen der kan huske hvad det add-on hedder? Måske SEO Quake?
Nej – vi har ikke bots på nettet som f.eks. min kollega Rand har det (SEOmoz). Men med de rigtige kombinationer af API’er og lidt snilde kan man hente meget guf hjem. Og det gør vi så 😉
(Jeg har netop slettet kommentaren, som jeg henviste til på http://www.amino.dk/blogs/rune-hansen/archive/2009/01/26/hvor-er-googles-hulemand.aspx)