Optimering af video fra YouTube
En af de spændende nye ting der bør arbejdes meget med i fremtiden, er optimering af videosekvenser fra YouTube.com. Du har vel sikkert allerede set de forskellige ændringer i Googles SERPS, efter man lancerede Universal Search? Altså eksempelvis billede- og videoresultater blandt de normale tekstresultater.
Kunne virksomhedernes videoklip og billeder indtage topplaceringer på Google, ville der sikkert være mange besøgende at hente. Billede/videosekvenserne trækker en masse opmærksomhed, og som man siger: “Et billede siger mere end tusinde ord”. Men hvordan gør man det? Jahhh – jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke helt ved det, endnu, men man kan jo starte med at uploade en videosekvens til YouTube. Man bør selvfølgelig udfylde title, description og tags med de søgeord man vil ranke på, dog viser de tests jeg har lavet, at description er mindre vigtig. Det er min erfaring at søgeordet/frasen bør stå først i title og i tags. Det er selvfølgelig også ofte brugt i normal søgemaskineoptimering, men jeg erfarer bare at effekten reduceres voldsomt hvis man ikke gør det sådan. Ihvertfald på konkurrenceprægede ord.
Som altid kan det kraftigt anbefales, at man nøje overvejer søgefrasen man vil ranke på. Hvis du håber på at din lokale brugtvognshandel kommer frem på Googles første side, via en videosekvens du har lagt på YouTube, på søgeord som bil, biler eller audi, kan du tro om igen! Der skal som altid tænkes grundigt over hvilke søgeord man vil findes på, og min erfaring er indtil videre, at side 1 placeringer kun forekommer ved:
- Populærer videoklip, set af mange, rating – eks. Johnny Cash
- Lav konkurrence, få sider indeholder søgefrasen, – eks. Danmarks flotteste bil i go morgen danmark
Dette betyder imellem tiden ikke bare, at man kan begynde at lave en masse longtail-inspirerede videosekvenser. For Google viser jo primært tekstresultater (endnu), og tendensen er at video stadig vises i et begrænset omfang og nedprioriteres. Altså skåret ud i pap – en video der hedder “Frederiks 13 års fødselsdag i tivoli” kommer nødvendigsvis ikke frem på side 1 hvis du søger på titlen – men en masse mindre relevante hjemmesider kunne sagtens 😉