“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Jeg følger flittigt med i bevægelserne i blogosfæren – og i særdeleshed indenfor markedsføring, og jeg vil derfor også tilkendegøre min holdning om ytringsfriheden og brugen af samme – online og offline. Det lyder måske som om, at jeg vil gå mange ting igennem, og diskutere for og imod i forskellige aktuelle sager -men det vil jeg egentlig ikke. Jeg kender eksempelvis ikke nok til sagen med Henrik Bruhn – selvom jeg dog har læst adskillige indlæg og tråde der kan relateres dertil. Det jeg vil sige med dette indlæg er, at der i forvejen er nok der forsøger at dæmpe folks ytringer – være det sig udenlands eller indenlands. Folk der ikke holder hvad de lover eller snyder, skal selvfølgelig ikke have ret til at lukke munden på nogen – blogger eller ikke blogger.

Jeg har tidliggere skrevet et indlæg om dårlig omtale, der netop drejer sig om, at hvis du snyder må du jo selvfølgelig forvente at nogen brokker sig – også online! Man kan da ikke forvente at brok, advarsler og klager forbliver offline, selvom det jo ville være belejligt for dem der laver lort, at der kun hang en lille gul advarsels-PostIt på Fakta´s opslagstavle. Internettet gør det jo så fantastisk let at dele oplysninger, og man skal da have skolepengene tilbage, hvis man forventer at søgeresultater på søgemaskinerne ikke også fyldes med oplysninger fra folk der føler sig snydt. Man vil advare andre, det er klart, for det er jo noget når det eneste man kan gøre, medmindre man vil sætte gang i en længere juridisk proces.