Nogle modeller kan være geniale til at forklare hvor enkelt og effektivt tingene kan gribes an på – også selvom modellen måske har nogle år på bagen.

Sådan er det bl.a. med IRTA modellen, som jeg bruger dagligt i mit arbejde og hvis du ikke kender den, kan jeg varmt anbefale dig at give den en chance.

IRTA modellen opdeler SEO i følgende 4 overordnede punkter

1) Indeksering

2) Ranking

3) Trafik

4) Action

Punkterne kan forklares sådan:

1) Indeksering
Det første vi skal kigge på, når vi skal optimere et site, er hvorvidt søgemaskinerne kan a) indeksere hele sitet, uden b) at der opstår duplicate content. Hvis der eks. er barrierer som forhindrer boten i at tilgå relevant indhold eller sitets konstruktion skaber duplikeret indhold, skal disse ting rettes før vi går videre til næste punkt.

2) Ranking
Når sitet er indekseringsvenligt kan vi gå i gang med den mere udbredte del af søgemaskineoptimering – altså tilretning af tekster, titles, descriptions, interne/eksterne links osv. Tiltag som i høj grad påvirker sitets ranking i søgemaskinerne.

3) Trafik
Det er vigtigt at ranke godt i søgemaskinerne, men uden trafik er topplaceringerne jo værdiløse. I dette punkt arbejder vi på at få presset så meget trafik som overhovedet muligt ud af vores rankings. Det kan især være ved at skrive lækre/sælgende titles og descriptions som, udover at indeholde søgeord, også differentierer dit site på en overbevisende måde i forhold til dine konkurrenter. På denne måde kan du nemt stjæle trafik fra de andre – selvom de måske ligge et par pladser over dig.

4) Action
I sidste ende skal trafikken resulterer i en action/konvertering på dit site – såsom et salg, tilmelding, signup til nyhedsbrev, katalogbestilling, download, m.fl. – eller hvad du ellers ønsker af konverteringer. Derfor skal det være så nemt som muligt for dem der besøger dit site, at udføre det, du gerne vil have dem til.

Husk desuden at tracke dine konverteringer i Analytics, så du kan se hvilke søgeord der genererede den ønskede konvertering.